• DK
  • GB

Om Kjargaarden I/S


Historien

Dannelsen af Kjargaarden I/S udspringer oprindeligt i de to dilemmaer, som Niels Willumsen befandt sig i sidst i 90érne, som eneejer af bedriften Kjargaarden, beliggende Sundsvej 24:

- Hvordan fik man foretaget et generationsskifte?
- Hvordan skulle man bære sig med at fastholde sine dygtige medarbejdere?

Løsningen blev etableringen af Kjargaarden I/S 1. april 2001

De første to år indgik der 3 interessenter i samarbejdet, nemlig Niels Willumsen, Jørn Willumsen og Ole Madsen. Produktionen inkluderede på dette tidspunkt udelukkende markbruget.

I 2003 udvidedes ejerkredsen med yderligere 2 interessenter, Karsten Willumsen og Lars Andersen. Desuden blev griseproduktionen og kalveproduktionen en del af Kjargaarden I/S.

Ved udgangen af 2013 trådte Lars Andersen ud af ejerkredsen

Den dag i dag, har Kjargaarden I/S fortsat base på Sundsvej 24, Ikast

Princippet i interessentskabet.

Princippet i interessentskabet er, at de 4 ejere indgår som selvstændige landmænd.
Det vil sige, at de hver især ejer en eller flere gårde med henholdsvis jord og bygninger, som de så lejer ud til Kjargaarden I/S. Dette udgør langt den største del af det jord, Kjargaarden I/S driver.
I 2012 gik driftsfællesskabet Kjargaarden I/S for første gang ud og opkøbte en ejendom med jord og bygninger til produktion af slagtesvin.
Men langt størstedelen af jord og bygninger er fortsat ejet individuelt af de 4 interessenter.

Interessentskabet ejer til gengæld alle dyr, maskiner, kartoffel-leveringsretter, beholdninger osv.

Den enkelte interessent har ingen produktion på egen hånd, idet al produktion foregår i Kjargaarden I/S.

Eftersom interessenterne er selvstændige landmænd, får de ikke udbetalt timeløn for deres arbejde i I/S. Til gengæld får de ved regnskabsårets afslutning udbetalt deres del af årets udbytte.

Ved at lave denne fællesdrift opnås fordelene ved at kunne købe stort ind, sælge større mængder, man udnytter maskinpark og arbejdskraft optimalt.

For interessenterne betyder det også at man kan bruge de andre medejere som sparring forud for beslutningsprocesser.

For medarbejderne betyder det, at vi er mange som arbejder sammen, at der er et større socialt netværk på arbejdspladsen.